Udfyld venligst alle felter

Her kan du læse mere om, hvordan du bliver medlem af Nordsjællands Valgmenighed.

Hvis du ønsker nærmere information eller at melde dig ind så kontakt sognepræst Hans Erik Nissen ved at udfylde felterne her under. I felt besked kan du f.eks skrive "ønsker yderlig information" eller "ønsker at være medlem af Nordsjællands Valgmenighed". Ved ønske om medlemsskab så oplys venligst navn, adresse og evt. tlf nummer - alle oplysninger bliver behandlet fortroligt.

Vil du være medlem?

Hvad kan vi tilbyde? Et levende kristent fællesskab baseret på Kristusglæde, omsorg og mission.

Hvem kan blive medlem?

Enhver som er døbt med den kristne dåb og som kan tilslutte sig menighedens grundlag og formål, som er beskrevet i menighedens vedtægter (se under vedtægter), kan ansøge om optagelse som medlem af Nordsjællands Valgmenighed. Det er ikke en forudsætning for medlemskab at være bosat i Melby sogn eller at tilhøre en bestemt kirkelig forening.  Ønsker man at blive medlem tager man kontakt til valgmenighedens præst.
Efter samtale med ham udfyldes en formular som præsten videresender til de relevante kirkelige og kommunale myndigheder.  Ønsker man ikke længere at stå som medlem af valgmenigheden kontakter man ligeledes præsten som sørger for det videre fornødne.
Unge mellem 15 og 18 år kan optages som medlemmer med forældrenes godkendelse. Børn under 15 år kan optages som medlemmer sammen med deres forældre.

Hvad indebærer medlemskab af Nordsjællands Valgmenighed?

Som medlem af valgmenigheden er man også medlem af Den danske Folkekirke. Man melder sig derimod ud af den lokale sognemenighed hvor man bor.  Som valgmenighedsmedlem har man derfor ikke længere stemmeret til hjemsognets menighedsråd og kan heller ikke vælges til dette. Derimod har man ret til at få kirken, hvor man bor, stillet til rådighed for kirkelige handlinger ved valgmenighedspræsten. Ligeledes har man ret til gravsted på den lokale kirkegård.
Medlemmer af valgmenigheden har stemmeret ved generalforsamlingen i valgmenigheden og kan således være med til at præge arbejdet i menigheden.  Som valgmenighed lægger vi stor vægt på aktiv deltagelse fra medlemmernes side i menighedens liv og gudstjenester.  Der er mange opgaver som må løses i fællesskab uden lønnede medarbejdere.